web 2.0

- et liv uden TV, næsten da

15/1 overgik TV2 til at være betalingskanal. Ikke et stort tab for os, men efter vi ikke har det mere, kan jeg alligevel konstatere at jeg bruger lidt mindre tid på tv-kiggeri. Ikke at vi har brugt flere timer om dagen på at se TV - slet ikke, men når jeg kan registrere at vi ser mindre TV, må vi jo have set noget. Jeg kan bare ikke huske hvad!

Det er på een gang både skræmmende og befriende. Det må jo alt andet lige betyde at det jeg har set, ikke har gjort indtryk eller beriget mig, og må have været spild af tid. Samtidig er det ganske befriende nu at være bevidst om det, og få den tid "tilovers".

Efter signalet til TV2 forsvandt, er det ikke hver dag fjernsynet bliver tændt. De programmer jeg sædvanligvis ser, er mere sæsonbetonet og kommer højst een gang om ugen i en begrænset periode.

Lyder det for utroligt -måske, men DR1 og DR2 er de eneste kanaler vi har og deres programvalg begrænser ganske automatisk mængde af tid foran skærmen.  Jeg ved at det er usædvanligt i disse tider ikke at være tilsluttet kabel TV eller en eller anden smart tingest som giver adgang til flere hundrede tv-kanaler - men det er vores liv og virkelighed. Vi har en ganske gammeldags husantenne, - that´s it!

Flere har spurgt hvad vores børn siger til "kun" at have to tv-kanaler. Faktisk siger de ingenting! Ingen reaktion - heller ikke på at vi ikke længere har TV2. Faktisk er det lidt imponerende. Når de har lyst til at se TV, har vi både DVDér og optaget film/programmer liggende som de kan se. Muligheden er der, men det er ikke en mulighed de vælger særlig tit.

Måske tænker du, at de som alle andre børn, har TV på værelset og jeg ikke aner, hvor meget TV de i virkeligheden ser. Jeg kan godt forstå at det er en nærliggende tanke, - men sådan er det ikke. Ingen af dem har TV på værelset - og kun den ældste har egen computer. Når jeg sidder og skriver kan jeg godt tænke at det lyder lidt nørdet og elektronikfjendsk. Det er det ikke - slet slet ikke!  Vores ældste har da haft TV på værelset - men han brugte det ikke, og valgte at skille sig af med det. Den mindste synes ikke han brugte sin computer så meget. Han bad om at få den væk, så han i stedet kunne bruge pladsen til at lege på. Vi har flere gange spurgt om de savnede TV og computeren - men svaret har hver gang været "Egentlig ikke".

Når nu vi ikke ser TV hvad bruger vi så tiden på. Vi læser, spiller, sylter, bruger tid på nettet, træner og foretager os sikkert det samme, som alle andre også gør. Faktisk er jeg ganske godt tilfreds med de muligheder vi har og et liv uden TV, næsten da.

Hvad betyder TV for dig? Kunne du forestille dig kun at have adgang til et par kanaler? Hvis du var uden TV - fuldstændig uden TV i en uge, hvad vil du så lave i stedet. Jeg glæder mig til at læse dine kommentarer og svar.

 

 

 

 

 

 

 

Tags: , ,

hverdag

- alt alt for dyrt!

Det er sjældent jeg tager på café - det skyldes nok til dels at der ikke er nogle rigtige hyggelige steder i nærheden af hvor jeg bor og samtidig så er det min dyrekøbte erfaring at det er alt for dyrt, i forhold til hvad man får!

Men engang imellem hænder det at jeg får forvildet mig på café - jeg har tidligere været på flere forskellige caféer på Frederiksberg - men denne gang ville tilfældet, at jeg skulle til Nørreport.

Egentlig var det ikke meningen jeg skulle på café - men jeg kom forbi en café der så hyggelig ud, og samtidig reklamerede de for morgenbuffet med brød, pålæg, ost, marmelade, frugt, æg og kaffe/the - til blot 39 kr.

Jeg var nysgerrig efter at finde ud af hvad man kan få for 39 kr. - og dels var det hundekoldt og jeg havde rigtig meget lyst til at komme ind i varmen.

Stedet var rigtig hyggeligt indrettet - spartansk, godt farvevalg, højt til loftet, og bortset fra en gruppe studerende var der ganske fredeligt.

Jeg fandt et hjørne ud mod gaden, hvorfra jeg kunne nyde varmen, og følge med i livet udenfor. Jeg synes det er ganske interessant kun at kunne se de forbipasserendes bevægelser, reaktioner og handlinger - men ikke kunne høre stemmen, betoningen eller hvad der tales om.

Bag vinduet kunne jeg følge med - uden at blive inddraget, - men blot registrerer. Når lyden ikke definerer situationen, skærper det opmærksomheden på detaljer som jeg ellers ikke ville have bemærket, og forstærker situationerne og handlingerne. 

Fra min plads lagde jeg mærke til en mor med en barnevogn - moren tog barnets bare hånd forsigtigt op til sin mund og pustede. Hele situationen - mores ansigt, barnets udtryk og hånden det blev pustet på, var meget rørende, varm og livsbekræftende. De bemærkede ikke mig, - men jeg bemærkede dem, og blev rørt.

Jeg blev hurtig trukket tilbage til virkeligheden af tjeneren, der ganske høfligt gjorde opmærksom på sig selv. Jeg bad om buffeten, som jo var den jeg var blevet nysgerrig på og var kommet for og så en Chai-latte. Jeg kan ligeså godt indrømme det - jeg er vild med Chai-latte! "Det bliver 82 kr." - sagde stemmen". Et øjeblik stod jeg som forstenet - betalte så, men undrede mig.

 Hen og finde menukortet - og ganske rigtig 43 kr. for en kop Chai-latte! Jeg var rystet! og samtidig irriteret over jeg ikke havde undersøgt det inde. Samtidig fortalte jeg mig selv, at det var ok, for det var jo nok fordi det var et af de her store store glas, som jeg tidligere har fået, når jeg har bestilt Chai-latte på Frederiksberg.

Som regel får man hvad man betaler for - så et eller andet sted forventede jeg at der var harmoni mellem varen og prisen.

Men nej - en sølle almindeligt lille glas!! Det var godt nok voldsomt!

Jeg kiggede mig omkring, der var en del mennesker derinde der bestilte friskpresset juice, store kopper kaffe, crossaint og jeg tænkte om de i forvejen kendte priserne og accepterede at det var en del af det, når man går på café, eller om de ligesom mig blev vældig overrasket når de skulle betale. Jeg blev der ikke længe nok til at finde ud af det.

Jeg bestemte mig for at nyde min ekstrem dyre kop Chai og min morgenbuffet.

Chai-latten var ikke imponerende - om det var prisen der påvirkede min smagsoplevelse er ikke til at sige.

Trods det var ganske hyggeligt, så synes jeg alligevel det var alt alt for dyrt, og endnu engang blev jeg bekræftet i hvorfor det er at mine veninder og jeg mødes privat, og ikke på café.

Hvilke oplevelser og erfaringer har du med café besøg? 

Tags: ,

hverdag

Spar flere tusinde kroner hver måned!

For et par år siden indførte vi madplan og én ugentlig indkøbsdag. Målet var at reducere den mængde tid vi brugte på indkøb, og mindske spild.  Udover at vi nu bruger 1 time om ugen i alt til indkøb, smider mindre mad ud, så har det givet os en stor økonomisk gevinst.

De første år har vi dels sparet benzin på kun at købe ind én gang om ugen, men rent kroner og øre har det givet en besparelse på kr. 2000 pr. måned.

I 2012 besluttede vi at igangsætte et forsøg med at reducere yderligere. Målet var at se, om det var muligt at reducere det ugentlige indkøb yderligere, uden at gå på kompromis med mængden af grøntsager, sund, grøn og nærende mad hver dag og med luft til at have gæster og vores ugentlige brunch søndag.

Vores familie tæller fem personer, to store katte og en voliere med undulater. Budgettet skulle dække alle de daglige fornødenheder til alle levende mennesker som dyr, incl. Frisør.

Vi er nu i gang med vores sjette uge og det som vi troede var umuligt – var muligt! Vi har hver uge indtil nu sparet 500 kr. om  ugen.

Gør vi besparelsen op fra vi startede til nu ja, så har vi reduceret vores husholdningsbudget med 4000 kr. om måneden.

Hvad er så vores hemmelighed

Vi har ingen hemmelighed – også du kan gøre det! Det handler om øget bevidsthed, mindre spild, brug af råvarer du har, øget brug af grøntsager mv.

 

Vil du have hjælp til at spare 1000 vis af kroner på husholdningsbudgettet?

Vi ved at det ikke er så nemt endda, og derfor tilbyder vi nu et kursus i hvordan du spare penge på husholdningsbudgettet og få sundere kost- og madvaner. Du går hjem med konkrete bud på hvordan du kan øge din sundhed, reducere spild, få mere tid og bruge færre penge på mad.

Kurset foregår torsdag den 22/3 kl. 18.30-20.30 i Brøndby hos Female Fertility.

Betaling: Ved donation. Det vil sige, at du betaler hvad du kan og vil, når aftenen er omme. 

Få pladser - pladserne tildeles efter først-til-møllen-princippet.

Tilmeld dig på tina@female-fertility.dk

 

 

Tags: , , , ,

mad

Love Link Lørdag - foto blog

I starten af året blev der på MammasMias blog introduceret et nyt begreb: Love Link Lørdag.

En opfordring til at dele, og hver lørdag dele et link på en blog, som enten har været til inspiration, vakt glæde, været nyttig, rørende, oplysende, interessant eller på anden vis har gjort sig bemærket.

  1. Love Link Lørdag fortalte om guiden "Hjælp! Jeg er ny blogger"som jeg havde fundet på MammaMias blog.

  2. Love Link Lørdag var det strik  som jeg skrev om. Siden udmærker sig ved at trin-for-trin at føre læseren ind i verden af ret og vrang masker, med både tekst, billeder og video. En fantastisk brugbar side.
     



Denne lørdag er det en helt anden type blog jeg har lyst til at fortælle dig om – den er udvalgt da den omhandler et område jeg selv er meget interesseret i – og som helt sikkert også vil interesserer andre bloggere. Foto anvendes på de fleste blogs, og af og til kræver det at udstyret skal opdateres og skiftes ud.

Denne uges blog er udvalgt da den kan noget særligt – nemlig tilbyde kvalificeret, faglig viden om et noget så svært teknisk område som foto.

Både min mand og jeg er amatørfotografer, jeg nyder at tage billeder og her den seneste tid er det makro fotografering der optager især mig.

 

At tage gode billeder kræver en bunke viden, og det kræver et godt kamera!

Du kan da sagtens tage dårlige billeder med et godt kamera – men det er altså ulige sjovere at lege og skyde billeder af, når også grejer er i orden.

Men hvad skal man vælge? Det spørgsmål har vi selv stået overfor flere gange.

Er du fascineret af fotografiens verden, men ikke helt kan finde hoved og hale i hvilke features du skal fokuserer på, kigge efter og betale for, så kan du få hjælp på denne foto blog – hvor du kan få lidt input og gode tips som du kan tage med i dine overvejelser før du køber.

Rigtig god fornøjelse 

 

Tags:

foto | love links