I starten af året blev der på MammasMias blog introduceret et nyt begreb: Love Link Lørdag.
En opfordring til at dele, og hver lørdag dele et link på en blog, som enten har været til inspiration, vakt glæde, været nyttig, rørende, oplysende, interessant eller på anden vis har gjort sig bemærket.
- Love Link Lørdag fortalte om guiden "Hjælp! Jeg er ny blogger"som jeg havde fundet på MammaMias blog.

-
Love Link Lørdag var det strik som jeg skrev om. Siden udmærker sig ved at trin-for-trin at føre læseren ind i verden af ret og vrang masker, med både tekst, billeder og video. En fantastisk brugbar side.

Denne lørdag er det en helt anden type blog jeg har lyst til at fortælle dig om – den er udvalgt da den omhandler et område jeg selv er meget interesseret i – og som helt sikkert også vil interesserer andre bloggere. Foto anvendes på de fleste blogs, og af og til kræver det at udstyret skal opdateres og skiftes ud.
Denne uges blog er udvalgt da den kan noget særligt – nemlig tilbyde kvalificeret, faglig viden om et noget så svært teknisk område som foto.
Både min mand og jeg er amatørfotografer, jeg nyder at tage billeder og her den seneste tid er det makro fotografering der optager især mig.
At tage gode billeder kræver en bunke viden, og det kræver et godt kamera!
Du kan da sagtens tage dårlige billeder med et godt kamera – men det er altså ulige sjovere at lege og skyde billeder af, når også grejer er i orden.

Men hvad skal man vælge? Det spørgsmål har vi selv stået overfor flere gange.
Er du fascineret af fotografiens verden, men ikke helt kan finde hoved og hale i hvilke features du skal fokuserer på, kigge efter og betale for, så kan du få hjælp på denne foto blog – hvor du kan få lidt input og gode tips som du kan tage med i dine overvejelser før du køber.
Rigtig god fornøjelse