web 2.0

... bag skærmen

Kære blog-læser, velkommen til min blog.

Jeg hedder Tina og bor på Sjælland med jordens mest fantastiske mand, og tre dejlige unger. Vi lever et liv hvor vores interesser fylder meget og det samme gør sundhed, livsglæde og livskvalitet. 

I mit professionelle liv er jeg iværksætter og selvstændig og er meget meget glad for mit arbejde og mit valg.  

I flere år har jeg hørt om fænomenet "at blogge" men har aldrig rigtig fået det undersøgt nærmere. For nyligt blev jeg foreslået at oprette en blog og skrive om fertilitet, graviditet og sundhed. Tankerne fløj i alle retninger - hvordan bar man sig ad med at oprette en blog?  Hvem ville læse det? Hvordan ville læserne kunne finde mig? Hvordan skriver man en interessant og vedkommende blog der fænger?

En spændende tid fulgte.
Fra barnsben er jeg nysgerrig anlagt, og jeg begyndte at gå på opdagelse i blogland. Jeg begyndte at undersøge hvem det er der blogger, hvad der skrives om, hvordan det foregår; hvor ofte blogges der, hvem læser med, hvilke regler skal overholdes, osv.

Jeg havde ikke troet at jeg ville blive betaget og fascineret af blog-verdenen - men det er jeg! Jeg har set og læst på utrolig mange blogs. Fælles for rigtig mange af dem er, at der står dygtige, energiske, stærke kvinder bag dem. Kvinder som har rigtig meget på hjertet, er kreative og iderige. Jeg er blevet overrasket over at ikke alene fungerer blogland som et stort netværk med et godt sammenhold med andre bloggere på nettet, men bloggere mødes også i den virkelige, analoge verden.

Jeg begyndte at tilmelde mig forskellige blogs og følge lidt med. Jeg er overrasket over den enorme mængde viden, erfaringer og gode råd der gavmildt deles ud af, og jeg blev inspireret til at forsøge mig som blogger. Dette er min blog - som privatperson. Som fortalt er jeg iværksætter og det hele startede med en opfordring om at blogge om den viden og erfaring jeg har. På  www.female-fertility.dk har jeg nu også en faglig blog,  hvor jeg skriver om kvindelig fertilitet og graviditet. Det er her hvor jeg kan formidle noget af den viden og erfaring jeg har, og som jeg gerne vil dele ud af. 

Jeg oplever tit at der er nogen der ligger inde med viden og erfaringer som jeg måske ikke stod og søgte, men som har vist sig at vær utrolig værdifulde. Jeg gemmer alle disse link, som spænder lige fra gode ideer, råd, spændende rejseforslag til vejledninger og sjov - men modsat alt andet i mit liv, er der ingen struktur, orden eller rød tråd i det. Når jeg er i kontakt med andre mennesker, hænder det ganske ofte, at enten de eller jeg, har set/hørt eller ved hvor "et-eller-andet" findes, kan fås eller opleves. Det er en del af den skjulte/tavse viden, vi alle går rundt med, og som vi kan berige hinanden med. Det er nogle af alle disse tips og ideer som jeg nu vil forsøge at skabe lidt orden i, til glæde og gavn for mig selv, og som jeg håber at også du, kan finde inspiration i nogle af de forskellige emner, som jeg løbende vil skrive om.

God fornøjelse - og tak fordi du fandt og læste min blog. 

Tags:

Tilføj kommentar

  Country flag

biuquote
  • Kommentar
  • Eksempel
Loading